Selvfølgelig blev spejderne vinderne

indsendt 13. apr. 2015 14.08 af Helle Kyril Jensen   [ opdateret 13. apr. 2015 14.13 ]
Tuse Bjerg gruppe havde fornøjelsen af Tropsnetværket for alle juniorer og tropsspejdere i Odsherred Distrikt. 

30 friske spejdere og 12 ledere dystede i alverdens koder. Der var selvfølgelig de gammelkendte koder - morse og AK-koden. Så var der de mere fantasifuldt gemte koder - i en isterning og VHS-bånd. Flødebollekoden var selvfølgelig populær. Enkelte patruljer var ikke så opmærksom på koden i flødebollen, så både flødebolle og kode blev indtaget:-)

Spejdernes og ledernes indbyrdes dyst om at løse koderne hurtigst og rigtigt blev selvfølgelig vundet af spejderne. 

Det var en helt fantastisk fornøjelse at have så mange begejstrede spejdere på besøg. Det emmede af god stemning, der selvfølgelig blev sluttet af ved bålet med nybagte fladbrød med marmelade og pålægschokolade.

Tropsnetværk ‎(13. april 2015)‎


Comments