Her skal vi bo

Adresse

Spejderens navn

Tuse Bjerg gruppe

Vandtårnet

Tårnet

Spejdernes Lejr 2017

6464 Sønderborg

Underlejr og kvarter

Tuse Bjerg spejderne skal bo i underlejr 'Tårnet' (det grønne område). Vores kvarter i 'Tårnet' hedder 'Vandtårnet'. Her skal vi bo sammen med alle de andre spejdere fra Holbæk og Odsherred kommuner. I vores lejr bliver vi ca. 370 spejdere. Der er spejdere fra KFUM-Spejderne, De grønne Pigespejdere, Det Danske Spejderkorps og Danske Baptisters Spejderkorps.

Hver underlejr har en farve: grøn, gul, orange, rød og lyselilla. De blå områder er aktivitetsområder. Det mørkelilla område er scenen. Det lysegrønne felt i midten (ved siden af gul og under grøn) er det store hovedtorv. Parkeringsplads er det grå felt langs vejen.

Afhængig af, hvor vi bliver sat af på vejen, er der mellem 500-700 meter ind til vores lejr.

På dette link kan man zoome ind på lejren. Ved at zoome ind på den grønne område, vil man kunne finde "Vandtårnet" og se præcist, hvor det placeret i underlejren. Skråt op til højre for vores lejrområde er det lokale undertorv med kiosk.

Vores egen lille lejr

Vi har valgt at bo sammen med Holbæk Gruppe, hvor der kommer 6 spejdere fra. Derudover bor vi sammen med 12 engelske spejdere fra 4th Scoutgate Scouts. De kommer fra London og er i alderen 12 år og op. Ialt bliver vi 70 spejdere på vores lejr.

Vi valgte at bo sammen med en engelsk gruppe, så spejderne får en international oplevelse. Det var vigtigt for os, at spejdere kan snakke med de udenlandske spejdere. Derfor blev det en engelsk gruppe. Vi kan mærke på spejderne, at de er spændte på denne oplevelse. Vi har holdt et skypemøde, hvor de mødte hinanden. Det var rigtigt godt, for det fik udløst en del af spændingen.

Alle tre grupper har lavet en videopræsentation. Her kan de engelske spejderes video ses.

https://drive.google.com/file/d/0B-IWMMgoH9M1Z3YtOTdlNjFGWXVzcWFsTnlna0JMTGg4eHI0/view