Maden spiller en central rolle i hverdagen på Spejdernes Lejr 2026. Hver morgen får grupperne udleveret råvarer ved underlejrtorvet, som danner grundlag for dagens måltider.
Når 30.000 spejdere samles, er måltiderne ikke kun en praktisk nødvendighed, men også et vigtigt samlingspunkt for fællesskab, læring og hygge omkring lejrbålet – morgen, middag og aften. At lave mad sammen styrker spejderfællesskabet og giver værdifuld erfaring med friluftsliv og ansvar.
I løbet af lejrens ni dage serveres der omkring 750.000 måltider til deltagere og frivillige. Det sætter et betydeligt aftryk på både klima og miljø. Derfor har lejrledelsen besluttet, at maden følger Fødevarestyrelsens officielle kostråd og overvejende er vegetarisk. Samtidig vil der i indkøbene være fokus på sæsonbaserede råvarer og produkter fra lokale leverandører, hvor det giver mening både miljømæssigt, samfundsmæssigt og økonomisk.
Som en del af indsatsen udvikles en vegetarisk kogebog med lækre og mættende opskrifter, der er tilpasset madlavning over bål på en travl lejrdag – og som spejdergrupperne kan bruge både før og efter lejren. Opskrifterne egner sig også til hverdagen derhjemme, så alle får mulighed for at prøve kræfter med lejrmaden og tage en bid af spejderoplevelsen med hjem.
Lørdag den 18. juli
Quensadillas
Søndag den 19. juli
Mac & Cheese med sommergrønt
Mandag den 20. juli
Stegt perlebyg med æg
Tirsdag den 21. juli
Anicia Bolo
Onsdag den 22. juli
Vegedeller med kartoffelsalat
Torsdag den 23. juli
Kartoffelmos med kærlighed
Fredag den 24. juli
Hallomiburger med gnavegrønt
Lørdag dne 25. juli
Bønne burrito til frokost og rugbrød til aften